Alle produktkategorier
En inverter er hjertet i dit solcelleanlæg, som sørger for at konvertere den jævnstrøm(DC) som anlægget producerer til vekselstrøm(AC) som du kan bruge. Her på siden finder du vores udvalg af invertere til solceller. Vi har flere forskellige inverter mærker at vælge i mellem som Fronius, Kostal, Huawei og Solplanet. Du kan gå ind på de enkelte underkategorier for at se vores udvalg af de respektive mærkers solcelle invertere. Du kan finde solcelle invertere i mange forskellige kW størrelser, så du med sikkerhed kan finde en der passer til dine behov. Derudover kommer vores solcelle invertere i flere forskellige farver og udtryk, alt efter hvilken inverter producent du kigger på.
Der findes flere forskellige typer af invertere til solceller og de har hver deres forskellige formål. Nogle af de forskellige invertertyper er:
Hybrid invertere: Hybrid invertere er designet til at arbejde sammen med både solpaneler og batteri. De gør det muligt at lagre overskudsstrømmen i batterier, så den kan anvendes når solcelleanlægget ikke producerer. Dette giver mulighed for energibesparelser og nødstrømsbackup.
Enkeltfasede invertere: Dette er invertere der er under 3,6 kW og bruges oftest i forbindelse med mindre solcelleanlæg.
Trefasede invertere: Ved denne invertertype, er der fokus på trefaset strøm. Dette er invertere der er over 3,6 kW, som typisk bruges på større anlæg.
De solcelle invertere vi tilbyder hos os, er alle nogle som excellerer på effektivitet og pålidelighed. Det er vigtigt at have en inverter som man stoler på. Vi har et inverter-rum på vores matrikel, hvor vi tester og fejlsøger på alle de invertere vi sælger. På den måde har vi altså et stort kendskab til alle vores solcelle invertere, og kan hurtigt hjælpe vores kunder hvis der opstår problemer med dem. Det er en rigtig god måde for os at kende de forskellige invertere og producenter, og det giver os muligheden for at kunne tilbyde jer en meget bedre rådgivning, når i har brug for det. Derudover optimerer det vores fejlsøgningsprocesser, når vi er ude i marken. – Og så er det også altid spændende når man skal lære en ny inverter at kende.
Hvis din gamle inverter er stået af, eller er ved at køre på sidste vers, kan det være en god ide at undersøge hvilke muligheder du har for at erstatte den. Vi tilbyder et bredt udvalg af solcelle invertere, så du med sikkerhed kan finde en, der i praksis kan fungere som en erstatning. Det handler bare om at finde den solcelle inverter der passer bedst til dig. Hvis du er i tvivl om hvad du skal vælge, kan du altid kontakte os og få rådgivning. Vi har efterhånden dimensioneret mange solcelleanlæg, og har en dyb forståelse af hvilke invertere der passer godt, i de forskellige situationer.
Hvis du står og mangler en ombytnings inverter til dit eksistrende solcelleanlæg, eller måske er på jagt efter en inverter til en udvidelse af dit solcelleanlæg, så er du velkommen til at skrive eller ringe til os. Vi kan også skaffe andre solcelle invertere end dem, vi har her på siden. Vi reparerer selvfølgelig også din eksisterende inverter, hvis det er den bedste løsning.
Vi kan selvfølgelig også hjælpe dig med at tilslutte din inverter til dit solcelleanlæg. Hvis du har en inverter der skal tilsluttes, eller gerne vil have tilsluttet en du køber af os, er det ikke noget problem. Kontakt os og fortæl os om din situation, så kommer vi med et uforpligtende tilbud til dig.
Det kan være lidt af en jungle at finde ud af, hvilken inverter, der er den bedste løsning for dig og dit solcelleanlæg. Vi vil derfor gerne hjælpe med råd og vejledning. Invertere til solceller har det samme formål, men de kommer alle med forskellige funktioner og specifikationer. Udover at have et forskelligt design og udtryk, har de individuelle solcelle invertere hver især deres styrker. Hvis du er i tvivl om hvilken inverter der passer bedst til dit solcelleanlæg, står vi altid til rådighed med rådgivning og vejledning – hvad end du er på helt bar bund, har brug for sparring eller bare vil have en uvildig second opinion. Du kan også læse mere om de forskellige solcelle invertere, på de forskellige produktsider.
Du kan fange el-installatør Jens Ebbe Nielsen på tlf 30701626 eller sende en mail til info@dansksolcelleservice.dk.
Dansk Solcelleservice ApS
Vorkvej 34
6040 Egtved
CVR 39 48 01 58
+45 30 70 16 26
© Dansk Solcelleservice