Vi har efterhånden rigtig mange solcelleanlæg i Danmark. Og solcelleejerne kan glæde sig over at de får reduceret deres elregning samt er med til at sørge for at strømmen er mere grøn.
Dog kan der være situationer, hvor man som solcelleejer kan overveje at slukke for sit solcelleanlæg midlertidigt.
Det kan blive relevant at overveje, når energiprisen bliver negativ.
Hvorfor bliver elprisen negativ?
I mange lande er energimarkedet organiseret i forskellige energigrupper. Disse grupper omfatter forskellige typer energiproducenter, herunder solcelleanlæg, vindmøller, fossile brændstoffer osv. Når energiprisen er negativ, betyder det, at efterspørgslen efter elektricitet er lavere end den tilgængelige produktion. Som et resultat bliver det overskydende energi, i perioder, solgt til en meget lav eller negativ pris.
Du kan her læse om hvorvidt det måske kan være relevant for dig at slukke for solcelleanlægget under disse omstændigheder.
Tariffer og nettoafregning
Tariffer er afgifter eller prissatser, der fastlægges af energiselskaberne og myndighederne for at regulere energipriserne. Nettoafregning er en mekanisme, der tillader solcelleejere at sende overskydende elektricitet, der er genereret af deres solcelleanlæg, tilbage til elnettet og modtage kredit eller betaling herfor. Til tider, når energiprisen er negativ, kan det være økonomisk uhensigtsmæssigt at sende overskydende elektricitet tilbage til nettet.
Noget andet du kan gøre, er at bruge den overskydende energi til at opfylde øvrige behov, såsom opladning af elektriske køretøjer, opvarmning af vand eller andre strømkrævende aktiviteter. Dette kan være med til at maksimere udnyttelsen af den genererede solenergi og på den måde sørge for at du skal levere mindst muligt af den overproducerede strøm til elnettet, i de perioder hvor prisen er negativ.
Lagring af strøm
En anden faktor der er vigtig at have med når vi snakker overskudsstrøm, er muligheden for at have energilagringssystemer, såsom batterier. Batterierne kan oplades med den overskydende solenergi og derefter bruges, når solen ikke skinner eller energiprisen er højere. Ved at lagre energien i batterier kan man udjævne variationerne i energiproduktion og -forbrug og opnå større frihed.
Slukning af solcelleanlæg
Ved at slukke for solcelleanlægget, når energiprisen er negativ, kan du som solcelleejer undgå at sende overskudsenergi tilbage til nettet, og derfor slippe for omkostningerne hertil – hvis bare det var så simpelt.
Der er nemlig flere ting der spiller ind, når du skal vurdere om det giver mening at slukke for dit solcelleanlæg.
- For det første skal du undersøge hvilken ordning du er på. Du kan være på ordninger som f.eks. gl. gruppe 6, 3-4 forskellige overgangsordninger, samt den sidste ”ordning” uden nogen form for tilskud.
- Du skal tage hensyn til el-afgiften som pt. er på 76 øre + moms
- Du skal også tage hensyn til transport tarif som er forskellig fra netselskab til netselskab.
- Du skal tage højde for tidspunkt på døgnet, da dette også har en betydning.
Der kan stilles nogle få generelle forholdsregler op, som typisk vil gælde for de forskellige ordninger:
OBS: Det er vigtigt at du stadig tager udgangspunkt i de individuelle forhold.
- Hvis du er i gruppe 6, skal du ikke tage nogen hensyn. Kun hvis spotprisen er under minus 160 øre, kan der være nogen fordel at hente.
- Hvis du er på en overgangsordning, skal spotprisen også værre noget under 0 øre, men det afhænger af hvilken individuel overgangsordning du er på.
- Hvis du har købt dit solcelleanlæg indenfor de seneste 4 år, er du ikke på nogen ordning og du kan derfor have en fordel i at slukke for dit solcelleanlæg ved negative elpriser – vel og mærket hvis den negative pris kommer under el-afgiften + transport afgiften. (Hvis du kan bruge strømmen i det øjeblik det bliver produceret, skal den negative pris være lig eller under ca. minus 100 øre. Hvis du ikke kan bruge strømmen i det øjeblik det bliver produceret, kan du slukke for solcelleanlægget når spotprisen går under 0 øre.)
Det kan altså været en noget kompliceret og forvirrende proces, at finde ud af om/hvornår det giver mening for dig at slukke for dit anlæg.
Mange invertere har en funktion, hvor man kan indstille produktionen, så inverteren løbende kontrollerer at der ikke produceres strøm ”ud af huset”. Hvis du har brug for hjælp til at finde ud af om din inverter har denne funktion, eller hvordan du slår den til – er du velkommen til at kontakte os på 30 70 16 26.
Det er altså ofte individuelt op til den enkelte husstand, hvorvidt det er relevant at slukke for sit solcelleanlæg når energiprisen er negativ. Der skal bl.a. tages højde for hvor lang tid energiprisen ser ud til at være negativ, hvor meget strøm husstanden bruger og om der er mulighed for at lagre noget af den overskydende strøm i batterier, i stedet for at sælge det til elnettet. Derudover skal der tages højde for hvilken ordning du er på, flere forskellige afgifter, samt tidspunktet på døgnet. Herefter er det op til dig som individuel solcelleejer at vurdere hvad der giver mest mening i lige netop din situation.
Hvis du har brug for sparring, rådgivning eller noget helt tredje, er du selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte os.